HVEM ER VI?
Vores Naturbørn fanger os af og til i, at vi sidder og betragter dem fuld af varme følelser, mens vi tænker på, hvor heldige vi er at kunne tilbringe vores dage sammen med dem og med et gran af vemod over at skulle sige farvel, når børnehaven en dag kalder…
Majbritt startede op i juni 1999, og er godkendt af kommunen til at have op til fem børn. I januar 2012 blev hun godkendt som en Privat Pasningsordning. 1.maj 2012 blev Naturbørn godkendt til 10 børn.
At være vidne til et menneskes udvikling og dets allerførste leveår er for os en helt unik tid, som vi er meget ydmyge overfor. Det er så fantastisk at følge alle de mange nye ting, de hele tiden mestrer. Vi elsker samværet med børn og deres umiddelbarhed, åbenhed og nysgerrighed.
Vi tror på, at børn har brug for at blive guidet kærligt ind i livet uden al for megen stress og jag. Men snarere et liv og en hverdag fyldt med samvær, fordybelse, magi og anerkendelse. Vi husker selv, hvordan vi oplevede verden meget intenst med fulde sanser som børn – dét både i legen, i hverdagens gøremål såvel som i naturen. Vi vil rigtig gerne tilbyde en sådan hverdag med masser af leg, meningsfyldte gøremål og ”undere”